Kategorier
Supercomputing UCloud Undervisning

Afhold undervisningsforløb på UCloud

UCloud har lanceret en ny kursusfunktion, der gør det nemt og effektivt at tilrettelægge undervisning online. Funktionen er skræddersyet til undervisere på danske universiteter og giver mulighed for at oprette et færdigt undervisnings-setup, hvor alle nødvendige værktøjer er forud installeret, og studerende har let adgang til både forelæsninger og undervisningsmaterialer.

Cloud-baseret læring: Et virtuelt laboratorium til din undervisning 

UCloud udnytter cloud computing-teknologiens kraft til at tilbyde et robust og skalerbart miljø til undervisning. Den nye kursusfunktion betyder, at du kan fokusere på undervisningen, mens UCloud tager sig af infrastrukturen og sikrer en gnidningsløs og uafbrudt læringsoplevelse.

Uanset om du underviser i datavidenskab, Machine learning, Natural Language Processing (NLP) eller et helt andet fagområde, understøtter UCloud et bredt udvalg af værktøjer og applikationer. Denne fleksibilitet gør det nemt at integrere det software og de ressourcer, du foretrækker til dit undervisningsforløb.

”Et kursus på UCloud svarer i praksis til at have et laboratorium i klassen. Alt det nødvendige er allerede installeret, og de studerende kan nemt vælge de nødvendige ressourcer i form af undervisningsmaterialer og installationsbiblioteker,” udtaler Dr. Federica Lo Verso, som er Computational Scientist ved SDU eScience Center og en del af Research Support Teamet.

Når kurset er oprettet på UCloud, kan det findes i App Store under sektionen “Courses” via “Browse by category”.

Et eksempel på en “Course”-app ses nedenfor og indeholder et kursus fra AU. Alle relevante softwarepakker, notebooks, scripts m.m. til kurset er allerede ‘pakket’ ind i appen, hvilket gør det muligt for de studerende hurtigt og problemfrit at få adgang til alt materialet uden selv at skulle installere noget.

Læs hele historien om at udbyde kurser på UCloud: