Kategori: Forskning

Kategorier
Forskning Interactive HPC Supercomputing UCloud Undervisning Use-case

UCloud giver studerende adgang til avanceret NLP i undervisningen 

På kandidatuddannelsen i Cognitive Science ved Aarhus Universitet spiller UCloud en central rolle i undervisningen i Natural Language Processing (NLP). For underviser og ph.d.-studerende Mina Almasi er platformen afgørende for, at de studerende kan arbejde praktisk med komplekse modeller – uanset deres egen computers begrænsninger.

Fra teori til hands-on læring 

I et hvidt undervisningslokale i Nobelparken står Mina foran 15 studerende. På skærmen bag hende står Python-koden i rette, symmetriske linjer, mens hun forklarer, hvilke kodebiblioteker de studerende skal tilgå.

I undervisningen bruger hun Coder Python-applikationen i UCloud, fordi kurset bygger på Python-programmering. Men valget af platform handler ikke kun om software – det handler om at give de studerende mulighed for at omsætte teori til praksis. 

Tidligere foregik NLP-undervisningen, ifølge Mina, ofte på et mere teoretisk niveau, fordi der manglede adgang til både modeller og computerkraft til at afprøve teorierne i praksis. Især når det gjaldt de store sprogmodeller. Med UCloud kan de studerende nu arbejde direkte med sprogmodeller (LLMs) og bruge kraftfulde GPU’er og CPU’er. Det betyder, at de selv kan teste teorierne og eksperimentere hands-on med de værktøjer, de lærer om. 

”Vi underviser stadig i teorien, men nu kan vi også få de studerende til at bruge værktøjerne i praksis. De kan kode selv og få indsigt i, hvordan en stor sprogmodel fungerer ved at arbejde direkte med den gennem UCloud,” forklarer hun. 

Et standardiseret setup, der demokratiserer klasseværelset 

En anden fordel ved at bruge UCloud i NLP-undervisningen er, at platformen sikrer lige adgang for alle studerende, uanset hvilken computer de har. 

”Der er en form for demokratisering af klasseværelset, fordi man ikke behøver den nyeste computer. Man kan bruge en fem år gammel maskine til at køre meget tunge opgaver, som de nyeste værktøjer inden for Natural Language Processing kræver,” forklarer hun. 

Det standardiserede setup gør samtidig undervisningen mere flydende. Alle studerende arbejder med samme standardkonfiguration i UCloud, så problemer, der opstår, er ens for alle. Det skaber et fællesskab omkring løsningerne, fordi udfordringerne kan adresseres i fællesskab, frem for at enkelte studerende må håndtere dem alene. Som Mina udtaler: 

”I stedet for at stoppe op i undervisningen for at løse individuelle problemer, bliver problemerne kollektive og en mulighed for læring for alle. Hvis vi har en softwareudfordring, for eksempel en Python-biblioteksversion, der er forældet eller ikke kompatibel, påvirker det alle, og vi kan løse det sammen.” 

En forberedelse til arbejdslivet 

For Mina hjælper brugen af UCloud også med at forberede de studerende på den virkelighed, der venter dem, når de er færdige. Mange af de studerende, der går videre til IT-stillinger, vil, ifølge hende, sandsynligvis bruge cloud computing-platforme og ikke kode på deres lokale computere. På den måde bliver undervisningen en direkte forberedelse på fremtidige arbejdsopgaver og giver de studerende erfaring med de teknologier, de kommer til at møde i praksis. 

Råd til andre undervisere 

Mina har brugt UCloud siden sin bachelor og oplever, at platformen gør undervisningen både smidigere og mere engagerende. 

”Jeg anbefaler at andre undervisere gør brug af platformen. Man skal bare gå i gang, men spørg gerne kolleger til råds om, hvordan de bruger det. Få lidt inspiration, for UCloud er et fantastisk værktøj. Det kan rigtig mange ting, men som med andre systemer kan det være lidt overvældende i starten, så det er en god idé at få lidt råd med på vejen, før du går i gang.” 

Kategorier
Forskning Interactive HPC Kald Supercomputing UCloud

H2-2026 Nationalt HPC kald er åbent

Du kan nu søge om regnetid på UCloud. DeiC har åbnet den første ansøgningsrunde i 2026 for adgang til Danmarks nationale HPC-faciliteter – og Interactive HPC – UCloud er en del af denne runde.

Hvis dit forskningsprojekt har behov for ekstra regneressourcer på UCloud, er det nu, du skal søge. Der åbnes kun for disse ansøgningsrunder to gange om året, så dette er en oplagt mulighed for at indsende en ansøgning i denne runde. Forskere (og ph.d.-studerende) ved danske universiteter kan ansøge.

Vigtige datoer

  • Ansøgningsrunde åbner: 13. januar 2026
  • Ansøgningsfrist: 10. marts 2026
  • Ressourcer til rådighed fra: 1. juli 2026

Læs mere og ansøg via DeiC

Kategorier
Applikation Forskning Interactive HPC Supercomputing Vejledning Workshop

Workshop 26/2: CVAT – AI-Assisted Labeling

Date: 26. februar 2026

Time: 13:15 to 14:30 CET

Location: Online via Zoom

CVAT (Computer Vision Annotation Tool) er et interaktivt værktøj til annotering af video- og billeddata, udviklet til at lette annoteringsarbejdet og accelerere opbygningen af datasæt af høj kvalitet til computer vision-opgaver. CVAT er tilgængeligt på UCloud-platformen via Application Store.

Webinaret vil vise, hvordan man anvender CVAT på UCloud til at:
  • mærke og annotere data ved hjælp af AI- og OpenCV-værktøjer, herunder:
    • brug af cvat-cli
    • kørsel af indbyggede modeller til detektion og automatisk annotering
    • anvendelse af GPU’er sammen med indbyggede modeller for hurtigere annotering
    • tilføjelse af brugerdefinerede modeller (f.eks. YOLO)
  • effektivt at håndtere store visuelle datasæt med MinIO:
    • give CVAT direkte adgang til at hente billeder fra dine UCloud MinIO-buckets til annotering og eksportere annoterede data tilbage igen, hvilket reducerer manuelle importer/eksporter og sikrer datatilgængelighed.

Ved at bruge UCloud kan brugere etablere fuldt reproducerbare og sikre workflows, der udnytter højtydende computerressourcer. Disse funktioner er ofte nødvendige ved arbejde med store datasæt og præcise computer vision-opgaver.

Målgruppe:
Forskere på tværs af alle institutter, særligt dem med behov for højpræcis datamærkning, samt forskere med interesse for AI.

Teknisk niveau:
Grundlæggende til mellemniveau

Sign up for the CVAT workshop

Kategorier
Forskning Interactive HPC Supercomputing

UCloud og digital suverænitet i fokus under ministerbesøg

Photo: Morten Mossin

Den 27. oktober besøgte digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen Syddansk Universitet (SDU) for at høre mere om UCloud og Interactive HPC Konsortiet.

Formålet med besøget var at vise, hvordan dansk forskning bidrager til at styrke landets digitale uafhængighed og suverænitet. Institut for Matematik og Datalogi (IMADA) og SDU eScience Center ved Det Naturvidenskabelige Fakultet havde den fornøjelse at byde ministeren velkommen til SDU.

Under besøget blev ministeren introduceret til UCloud, en open-source cloud-platform, der drives af Interactive HPC Konsortiet. Platformen blev oprindeligt udviklet på SDU og har siden 2019 været tilgængelig for alle danske forskere gennem DeiC Interactive HPC. I dag står SDU, Aarhus Universitet (AU) og Aalborg Universitet (AAU) sammen bag udviklingen og driften af platformen.

Ministeren understregede, at digital suverænitet og udvikling af cloud-baserede løsninger under dansk kontrol er vigtige politiske prioriteter:

”Det er noget, vi taler om i stigende grad – hvordan vi kan blive mere uafhængige og styrke vores kontrol over den digitale infrastruktur. Det er noget af det, jeg er her i dag for at lære mere om,” sagde digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen under besøget. 

Photo: Morten Mossin
Photo: Morten Mossin
Photo: Morten Mossin
Photo: Morten Mossin

Brobygning mellem forskning og samfund 

UCloud fungerer som Danmarks nationale platform for Interactive high-performance computing (HPC) og er Europas mest anvendte supercomputing-platform til forskning. Med over 18.000 brugere på tværs af universiteter, offentlige myndigheder og private virksomheder er den et tydeligt eksempel på, hvordan danskudviklede løsninger kan fremme digital selvstændighed. 

”Ægte digital suverænitet kræver offentlig infrastruktur, der kan inspiceres, kontrolleres og forbedres. UCloud gør suverænitet til mere end et slogan og forvandler det til et levende, open source-fællesgode – Europas største research cloud, bygget i Danmark. Ved at investere i åbne infrastrukturer som UCloud kan vi sikre vores digitale fremtid,” sagde professor Claudio Pica, leder af SDU eScience Center. 

Photo: Morten Mossin
Photo: Morten Mossin
Photo: Morten Mossin

Et samfundsansvar 

Besøget gav også anledning til en bredere diskussion om forskningsinstitutionernes ansvar i en tid, hvor digitalisering gennemsyrer alle dele af samfundet – fra sundhedsvæsen og uddannelse til energisektor og offentlige tjenester. 

Besøget blev afsluttet med en rundvisning i SDU’s supercomputinganlæg, hvor ministeren fik præsenteret den avancerede infrastruktur, der understøtter Interactive HPC – UCloud. 

Artiklen er baseret på en original historie fra SDU’s hjemmeside

Kategorier
Forskning Interactive HPC Supercomputing UCloud

DeiC Interactive HPC revolutionerer tværfaglig forskning med brugervenlig adgang til supercomputing 

Med 10.000 brugere har DeiC Interactive HPC cementeret sin position som en af Europas mest populære HPC-faciliteter, takket være en hidtil uset demokratisering af adgangen til avancerede computerressourcer. Disse ressourcer, som tidligere var forbeholdt specialiserede forskningsområder og teknisk kyndige specialister, er nu tilgængelige for enhver forsker med et dataset og en vision.  

Gennem en nyudviklet, enkel og grafisk brugergrænseflade gør DeiC Interactive HPC, også kendt som UCloud, det nemmere end nogensinde før at få interaktiv adgang til supercomputing. Denne tilgang reducerer de tekniske barrierer og forbedrer samtidig mulighederne for forskningssamarbejde ved at tilbyde delte, lettilgængelige virtuelle miljøer. Således understøtter DeiC Interactive HPC dynamisk og tværfaglig forskning, som accelererer forskningsprocesser og fremmer innovation inden for alt fra bioinformatik til digital humaniora. 

Demokratisering af adgang til HPC 

Tendensen til mere interaktiv brug af teknologi, herunder HPC, afspejler bestræbelser på at gøre STEM-området mere inkluderende og tilgængeligt, hvilket igen afspejler en bredere samfundsmæssig forandring og udvikling i retning af diversitet og inklusion i teknologi og videnskab. DeiC Interactive HPC’s brugervenlige tilgang har tiltrukket et bredt spektrum af brugere, herunder brugere fra stort set alle Danmarks universiteter samt personer med forskellige niveauer af teknisk ekspertise – ikke mindst mange studerende. 

“Vi er stolte over at fremhæve den voksende diversitet blandt brugerne af DeiC Interactive HPC, en udvikling der yderligere adskiller DeiC Interactive HPC fra de traditionelle HPC-systemer. Vi ser en kontinuerlig vækst i andelen af brugere og kan netop nu fejre, at vi har rundet 10.000 brugere fordelt på et meget bredt spektrum af forskningsdiscipliner, hvilket er imponerende i HPC-regi. Af disse brugere er 50% studerende, hvilket vidner om DeiC Interactive HPC’s succes med at tiltrække nye brugere og fungere som en brobygger til de større europæiske HPC-faciliteter,” udtaler professor Kristoffer Nielbo, der repræsenterer Aarhus Universitet i DeiC Interactive HPC-Konsortiet. 

Research Areas
Students

Ved at forenkle brugernes adgang til supercomputere demokratiserer DeiC Interactive HPC adgangen til kraftfulde databehandlingsressourcer, hvilket gør det muligt for et større udvalg af forskere og akademikere at skabe innovativ forskning uden den stejle læringskurve, der traditionelt er forbundet med HPC. Denne inklusivitet fremmer ikke kun videnskabeligt samarbejde og kreativitet, men beriger også HPC-fællesskabet med en mangfoldighed af perspektiver og ideer.  

“Vi arbejder kontinuerligt på at forbedre DeiC Interactive HPC, og vi gør det med en demokratisk tilgang, hvor vi anvender brugerfeedback til at sikre, at vores fokus er rette sted. Det afspejler sig også i vores nye opdatering – UCloud version 2- der har til formål at øge effektiviteten og forbedre brugeroplevelsen for forskerne. Det er en del af vores DNA som interaktiv HPC-facilitet, at vi hele tiden har brugeren for øje og udvikler apps og brugergrænseflade efter brugernes behov. Derfor opfordrer vi også vores brugere til at række ud til os med deres ønsker og ideer,” udtaler professor Claudio Pica, der repræsenterer Syddansk Universitet i DeiC Interactive HPC-Konsortiet. 

Vidste du

– at DeiC Interactive HPC leverer ressourcer til udvikling af store AI sprogmodeller i form af initiativer som Danish Foundation Models (DFM) og det helt nye Dansk Sprogmodel Konsortium? 

– at man via UCloud’s App Store kan finde næsten 80 apps, inklusiv den Chat-GPT-lignende app, Chat-UI, og transskriptionsværktøjerne Transcriber og Whisper Transcription?

– at hele 25% af brugerne på Interactive HPC stammer fra områderne Social Sciences & Humanities, hvilket er helt unikt, da HPC traditionelt henvender sig stort set udelukkende til Natural Science, Health/Life Science og Engineering?

Pæredansk og topsikret system 

Til trods for sit internationalt klingende navn, UCloud, er DeiC Interactive HPC en del af det danske HPC-landskab, som er finansieret af de danske universiteter og Uddannelses- og Forskningsministeriet, og et øget fokus på udvikling af en ny generation af særdeles brugervenlige applikationer, betyder at forskere og andet universitetspersonale allerede nu kan bruge intuitive applikationer til transskription af følsomme data via DeiC Interactive HPC. 

“DeiC Interactive HPC har allerede udviklet applikationer baseret på den samme transskriptionsteknologi, som man finder online, og gjort dem tilgængelige i et sikret miljø gennem UCloud-platformen. Disse transskriptionsapplikationer er blot begyndelsen på en serie af målrettede sikre applikationer, der ikke kræver forudgående erfaring, og vi er som altid åbne for brugernes input og ideer, som opstår af deres unikke behov, men som ofte viser sig, at være til gavn for mange,” udtaler digitaliseringschef Lars Sørensen, der repræsenterer Aalborg Universitet og CLAAUDIA i DeiC Interactive HPC-konsortiet. 

Ved at gøre avanceret databehandling mere tilgængelig for forskere fra forskellige discipliner, hjælper DeiC Interactive HPC med at nedbryde de tekniske barrierer, der tidligere har begrænset adgangen til disse ressourcer. Med en stigende andel af studerende og nye brugere fra varierede baggrunde kombineret med kontinuerligt engagement i brugercentreret innovation, understøtter DeiC Interactive HPC ikke blot det akademiske samfund men spiller også en vigtig rolle i at fremme et mere inklusivt og produktivt forskningsmiljø. 

New users
Universities

For yderligere information og grafikker i høj opløsning, kontakt: 
Kristoffer Nielbo, Center for Humanities Computing, Aarhus University, 26832608 kln@cas.au.dk

Om DeiC Interactive HPC (UCloud)  

UCloud tilbyder adgang til både avancerede værktøjer som kvantesimuleringsapps og H100 GPU’er såvel som applikationer rettet mod dataanalyse og visualisering. 

Inden for dataanalyse er Python og Jupyter-notebooks især fremtrædende, da de imødekommer de interaktive, ad hoc og datacentriske arbejdsprocesser, der er almindelige i feltet. Disse værktøjer er højt værdsat for deres brugervenlighed i håndtering af hurtigt skiftende softwaremiljøer og tilbyder rige brugergrænseflader, hvilket er en betydelig fordel sammenlignet med traditionelle HPC-opsætninger, som kan være mere komplekse eller mindre fleksible. 

Derudover forbedrer integrationen af værktøjer som Conda til styring af softwarepakker, Jupyter-notebooks, Rstudio, Coder og Dask til parallel computing væsentligt brugbarheden af HPC-ressourcer til interaktive og on-demand databehandlingsbehov. Disse værktøjer hjælper med at overbygge kløften mellem komplekse HPC-systemers hardware og de brugervenlige softwaremiljøer, som dataforskere har brug for. 

Links

About DeiC Interactive HPC

Use Cases and News

News About the New UI

Om konsortiet

DeiC Interactive HPC (UCloud) er et vellykket samarbejde mellem tre universiteter: SDU, AU og AAU.

Aalborg Universitet, CLAAUDIA, repræsenteret af Lars Sørensen

SDU, eScience Center, repræsenteret af professor Claudio Pica

Aarhus Universitet, Center for Humanities Computing, repræsenteret af professor Kristoffer Nielbo

Kategorier
Forskning Interactive HPC Supercomputing UCloud

Video use case: HPC enlightens researchers in social sciences and humanities about human behavior

Sociologist Rolf Lyneborg Lund has trained an image AI using DeiCInteractive, which can help us understand how people perceive the concepts of “good” and “bad” neighbourhoods.

Visit deic.dk to view video use case from the 2023 DeiC Conference

Kategorier
Forskning Interactive HPC Supercomputing

State-of-the-art GPUs for AI available through DeiC Interactive HPC

AI companies around the world are scrambling to get their hands on the latest and most powerful NVIDIA GPU called H100. The biggest costumers include OpenAI, Microsoft and Google. Now, 16 NVIDIA H100 GPUs have landed at SDU, ready to be integrated into the DeiC Interactive HPC system. With the arrival of 4 servers with 4 H100 GPUs each at SDU, Danish researchers will be able to access the same hardware coveted by some of the biggest tech companies in the world.

Go to story

Image: NVIDIA Hopper H100 GPU. Credit: NVIDIA

Kategorier
Forskning Interactive HPC Supercomputing Ukategoriseret Use-case

Utilizing agent-based models in archaeological data   

Supercomputing has long been associated with areas such as physics, engineering, and data science. However, researchers in humanities at Aarhus University are increasingly turning to supercomputing allowing them to delve into unexplored territories and discover new insights.
From analysing historical archives to simulating ancient civilizations to analysing social media data, supercomputing offers unique opportunities to generate insights and advance knowledge in humanities.

In this article series, we highlight three cases with humanities researchers from Aarhus University that illustrate the varied ways in which supercomputing is being used in humanities research.

Iza Romanowska is assistant professor at Aarhus University working at the Aarhus Insitute of Advanced Studies where she studies complex ancient societies.

To overcome the challenges of limited data from these ancient societies, researchers have started utilizing Agent-based model (ABM) sometimes enabled by supercomputing. ABMs are computational models that simulate the behaviour and interactions of individual entities, known as agents, within a specified environment or system. Each agent in the model is typically programmed with a set of rules or algorithms that control its behaviour, decision-making processes, and interactions with other agents and the environment.

ABM is a valuable tool in archaeology that allows us to simulate and analyse the behaviours and interactions of individuals or groups in past societies, and the use of ABM allows comparison of the model against real archaeological data.

Assistant Professor Iza Romanowska

In one of Iza Romanowska’s studies, agent-based modelling (ABM) made it possible for her and her colleagues to explore the Roman economy in the context of long-distance trade, using ceramic tableware to understand the distribution patterns and buying strategies of traders in the Eastern Mediterranean between 200 BC and AD 300.  

The potential of supercomputing in humanities becomes particularly evident when studying such societies with only limited data as experienced by archaeologists and historians. Iza Romanowska explains that the availability of data is limited in her field compared to other disciplines, stating that while social scientists studying more contemporary populations have access to abundant amounts of data such as the number of traders, transactions, and values, “we have none of this information.” Therefore, the use of HPC has been essential for her research.  

ABM as methodological tool necessitates running the simulation many times, and by many, I mean eight hundred thousand times, and that is possible with a laptop… if one plans to be doing their Ph.D. for 500 years. Supercomputing is bigger, faster, better without any qualitative change in terms of the research.

Assistant Professor Iza Romanowska

Using a high-performance computer like the DeiC Interactive HPC system enhances the scalability and speed of ABMs, allowing researchers to gain deeper insights into the behavior and outcomes of complex systems. The DeiC Interactive HPC facility hosts out-of-the-box tools, like NetLogo, for working with ABM. Researchers can also use ABM frameworks for Python or R in one of the many development apps like JupyterLab or Coder.  

Supercomputing and coding as research tools advance humanities research 

While humanities data in general is plentiful and can be analysed effectively, Iza Romanowska finds that there is a gap in understanding the underlying processes that generate the observed patterns, resulting in underdeveloped explanatory frameworks. Her point is that the lack of formal tools for theory building and testing remains a major disciplinary issue. 

“Within humanities including archaeology and history, data analysis is well-established. However, there’s a kind of fundamental disciplinary problem with that we don’t have or use many computational tools for theory building and theory testing. Supercomputing as a tool for the humanities can contribute to fill this gap and strengthen theory building and ultimately it can advance the field of humanities research.”  

Assistant Professor Iza Romanowsk

Iza Romanowska believes that more people in humanities should learn to code to take advantage of the possibilities offered by their data. She suggests that supercomputing can be a natural progression from this. While many humanities researchers may not feel like they need supercomputing, perhaps they are simply not asking questions that could benefit from high-performance computing (HPC). 

I would especially encourage junior researchers in the humanities to embrace supercomputing. It never hurts to acquire a skill, and many of these tools are becoming so easily available that it’s almost a shame to not use them.

You have just read the second of three cases in our series on Interactive HPC usage in humanities.
Through these compelling cases it becomes evident that supercomputing in humanities research is transforming traditional approaches, empowering researchers to uncover new insights and deepen our understanding of the field.  It opens doors to interdisciplinary collaborations and expands the possibilities for data analysis and modelling, ultimately shaping the future of digital humanities. 

Stay tuned for our third case featuring Rebekah Baglini representing her field of linguistics and check out the first case featuring Katrine Frøkjær Baunvig and the case of creating a Grundtvig-artificial intelligence using HPC

Kategorier
Forskning Kald Supercomputing UCloud

Apply for HPC resources

Researchers at a Danish university have various options for gaining access to computing power at both Danish and international HPC facilities. Front office personnell, please inform your users that the fall call H1-2024 is now open for applications for access to the e-ressources.

Information about the call is found on DeiC’s website.

Kategorier
Forskning Interactive HPC Supercomputing UCloud Use-case

Creating a Grundtvig-artificial intelligence using HPC

Beyond Tradition
Unveiling the Uses of Supercomputing in Humanities. 

Supercomputing has long been associated with areas such as physics, engineering, and data science. However, researchers in humanities at Aarhus University are increasingly turning to supercomputing allowing them to delve into unexplored territories and discover new insights.
From analysing historical archives to simulating ancient civilizations to analysing social media data, supercomputing offers unique opportunities to generate insights and advance knowledge in humanities.

In this article series, we highlight three cases with humanities researchers from Aarhus University that illustrate the varied ways in which supercomputing is being used in humanities research. 

Katrine Frøkjær Baunvig, head of the Grundtvig Center at Aarhus University has used supercomputing as a methodological approach, and it has led her to non-trivial conclusions that significantly impact our understanding of of 19th-century nation builder and prominent pastor N.F.S. Grundtvig ‘s vast body of works and his immense influence on Danish culture.  

In order to conduct a certain type of text mining, so-called word embeddings, she has created an artificial intelligence of Grundtvig, enabling a comprehensive analysis of his over 1000 works and 8 million words, resulting in unprecedented insights.

Grundtvig’s worldview: analysed by Katrine Frøkjær Baunvig in the upcoming paper ”Benign Structures. The Worldview of Danish National Poet, Pastor, and Politician N.F.S. Grundtvig”.

This approach has ushered in a completely new era in Grundtvig research, according to Katrine Frøkjær Baunvig. She dismisses the criticism of digital humanities sceptics who argue that word embedding fails to consider the surrounding context of words. 

“This type of rejection is prevalent only among researchers who have not taken the time to understand or familiarize themselves with the current state and level of the research. When creating a word embedding, I obtain a vast mapping of a given word’s extensive association structure. Therefore, I can clearly discern different semantic focal points and contexts where the word appears in Grundtvig’s body of work. This is precisely what allows me to gain an overview.” 

Katrine Frøkjær Baunvig, Head of the Grundtvig Center at Aarhus University

Katrine Frøkjær Baunvig opted to form a research partnership with the Center for Humanities Computing at Aarhus University. Her best advice for other researchers going into supercomputing in the humanities is to team up with the right people.  

“Stepping into the world of supercomputing requires an approach to work processes that, in my opinion, represents a new trend in the humanities, namely, interdisciplinary collaborations and team-based publishing. Someone takes care of what is typically called the domain expert area – in this case, knowledge of Grundtvig’s authorship – while others handle the more technical aspects of execution.”

Katrine Frøkjær Baunvig, Head of the Grundtvig Center at Aarhus University

She also emphasises the importance of comprehending the workings of the tools to better harness the power of supercomputing.  

“Even if you may not be able to train your algorithm yourself, it can be very practical to devote time and energy to obtain an operational understanding of the steps involved in creating a Grundtvig-artificial intelligence and the various types of applications such an intelligence can be used for.”

Katrine Frøkjær Baunvig, Head of the Grundtvig Center at Aarhus University
Grundtvig’s use of colour terms confirming his claim written to Ingemann: That one cannot paint Christ with colour. A point unfolded in another upcoming paper ”Med Farver kan man ingen Christus male” En komputationel udforskning af farvebrugen i Grundtvigs forfatterskab” by Katrine Frøkjær Baunvig.

With years of experience in using supercomputing in her research, Katrine plans to continue using it and encourages others to do so when it seems fit. Especially in times where humanities research is often dismissed as lacking scientific rigor, Katrine Frøkjær Baunvig sees an opportunity to make an impact.  With a keen sense of responsibility to bring her field forward, she is determined to prove that humanities research can be just as methodical and rigorous as research in any other discipline.  

“Researchers who have pioneering eagerness should explore supercomputing as it can give them a head start by venturing into “blue ocean” territory.” 

Katrine Frøkjær Baunvig, Head of the Grundtvig Center at Aarhus University

Katrine Frøkjær Baunvig has used the DeiC Interactive HPC system for a range of NLP tasks such as linguistic normalisation of historical Danish, semantic representation learning and inference, and finally, historical chat bot development based on custom Large Language Model for Danish. 

You have just read the first of three cases in our series on Interactive HPC usage in humanities.
Through these compelling cases it becomes evident that supercomputing in humanities research is transforming traditional approaches, empowering researchers to uncover new insights and deepen our understanding of the field.  It opens doors to interdisciplinary collaborations and expands the possibilities for data analysis and modelling, ultimately shaping the future of digital humanities. 

Stay tuned for our second and third case featuring Iza Romanowska and Rebekah Baglini representing their fields of archaeology and linguistics .